Morgenstund har guld i mund!

--------------------------------------------------------------------------------------
Marc Stott rykker til Fyn
Det var gode nyheder, da jeg hørte at Marc Stott i slutningen af denne sæson rykker tilbage til Fyn.

--------------------------------------------------------------------------------------
Hestene på Egeskov marked.
Tredje onsdag i september var jeg - som altid - en tur på egeskov marked. Jeg nyder altid at kigge alle boder og at få hilste på en masse mennesker man kender. Det eneste jeg ikke kan lide, er dyrene på marked. Især hestene syntes jeg det er synd for. Det er blevet bedre de senere år, hvor der har være mere dyrlæge kontrol, alligevel virker det trist på mig.








--------------------------------------------------------------------------------------
Ærgerligt....
...er det, at de som kritiserer andres arbejde og beslutninger, ikke selv deltager aktivt i det foreningsarbejde, som kunne give dem den indflydelse de ønsker. Uanset hvad jeg personligt måtte mene om propositions ændringerne for Jysk Derby, så kunne jeg have præget de beslutninger der bliver taget, ved aktivt at deltage i foreningens arbejde. Nu er det sådan, at jeg ikke har gidet levere det arbejde, så syntes jeg heller ikke jeg vil svine nogen til, for de beslutninger der tages. Jeg mener bestemt ikke at debat er usundt, tværtimod, men den bør være konstruktiv og derfor holdes på et sådant niveau. Ville det ikke have været dejligt om de hesteejere og andre, som nu måtte føle sig forulempet, havde været pro aktive i stedet for at reagere post mortum?
Og hvad angår "statistikker" som dokumenterer provinsgaloppens "død", så er grundlaget for de i år afholdt løb jo ikke relevant i forhold til den aktuelle beslutning der er taget omkring Jysk Derby, så hvorfor bringe disse tal op netop i sammenhæng med denne diskussion? (for øvrigt er det ikke kun provinsgaloppen der har haft en nedgang i antal startende heste, idet Klampenborg, trods startende heste fra Sverige, kun lige kan knibe sig op på 9,1 startere per løb.)
Statistikker er en nemme at fordreje og bruge som dokumentation for en given påstand. Men der kan være flere mulige forklaringer, når man observerer en sammenhæng mellem forskellige størrelser. Skulle man antage, at en statistisk sammenhæng afspejler en direkte årsagssammenhæng, siger statistikken ikke noget om retningen af årsagsvirkningen. Der kan være mange faktorer som spiller ind. En sammenhæng mellem A og C kan skyldes, at A er den direkte årsag til C, men den kan også skyldes, at A forårsager B som så forårsager C.
Sidst men ikke mindst, så er det vel ikke udenlandske heste indkøbt til stor løb der udgør den største del af de udenlandske heste der fylder løbene, men derimod handicappere indkøbt til at løbe i de danske handicap løb.
--------------------------------------------------------------------------------------
Flotte løb i Ålborg
Desværre måtte jeg "nøjes" med at se løbene hjemme i stuen, men det gjorde dem heldigvis ikke mindre spændende.
Sin Cocos gjorde det igen! Hun vandt Ålborgs 2 års Grand Prix præsenteret af Elkær Stutteri, hvilket var den tredje sejer i stor løbs serien, hvilket også udløste den ekstra bonus på 50.000 udsat af Elkær Stutteri. Under Juan Pinto var Sin Cocos igen hurtigt ude af boxen og førte fra start til slut. John Balliol sluttede anden med Lady Sarah på tredjepladsen. Stald Recents debutant Mai tog de sidste penge, og var den af de debuterende heste der klarede sig bedst. Trods en noget usikker start, hvor hun krydsede lidt frem og tilbage sluttede hun kun 0,6 sek. efter vindende Sin Cocos. Det bliver spændende at følge hendes næste start.
Sin Cocos & Juan Pinto

BE Profilers 3 års serie gik til Torben Christensen trænede Classical World, som nu igen havde Ann Charlotte i sadlen. Hun gav hesten et perfekt ridt, hvor den igen fik mulighed for at udnytte sin speed til sidst. Flot. Moonlight Gambler sluttede på en flot 2, plads, og de 1200 gns som hesten kostede på auktion i Doncaser sidste år, må siges at have været et rigtig godt køb for familien Nielsen.
Classical World 07.06.08 - Jyllandsløbet, med N.
Cordrey i sadlen

Ellers en god aften for Marc Stott, med hele tre sejre og Birgitte Nielsen fik to sejre med hjem, inklusive det velbetalte Limfjords handicap, hvor Berry tjente fine 42.000.
Berry med Amanda Harbjerg på Fyn 02.07.08
Her netop et billede af Marc og Birgitte, efter
sejren på Seconds Out i Odense den 26.07.08

--------------------------------------------------------------------------------------
Forsinket Finale
Altså der var ingen forsinkelser til galopfinalen på Royal Canin Arena onsdag den 10. september, det er bare mig der er sent på den.


Galopfinalen blev vundet af Fine Paladine med Amanda Harbjerg i sadlen.
--------------------------------------------------------------------------------------
Åringsauktion 2008 - fortsat
Jeg har ikke været på Stutteri York før, og derfor heller ikke på auktion der. Jeg syntes det var rigtig fine forhold, et held for Dansk Galop, at York stiller deres faciliteter til rådighed.
Ellers var der svære betingelser, idet der ikke var meget gang i budene. Kigger man på tallene nedenfor er antallet af heste tilmeldt auktionen steget med små 20% i forhold til 2006, idet der i år var 22 katalog numre mere.
år åringer
diff
2008 101
2007 84 +17
2006 79 +22
2005 82 +19
Jeg går ud fra at der ikke er kommet flere heste ejere, så det kan måske være lidt af forklaringen, sammen med den generelle afmatning i økonomien, som der snakkes så meget om. De danske og svenske trænere var ellers vel repræsenteret (syntes jeg) men man kunne fornemme det kneb lidt med investeringsvillige hesteejere. Bent Olsen købte dog hele tre åringer plus at i hvert fald tre af auktionens dyreste åringer gik til hans hesteejere. Så ligesom på banen, gik det også her godt for Olsen.
Olsen skåler ...igen

Men kigger man på årets samlede resultat, med 9 uden bud, og 26 der gik tilbage, ser det umiddelbart ikke ret godt ud. På den anden side set tror jeg en del af de heste der gik tilbage, blot var repræsenteret på auktionen for at kunne deltage i auktionsløbet, og det dermed aldrig var hensigten at de skulle sælges i ringen, og så blev 49 heste solgt plus de fleste af de udgåede må forventes solgt inden auktionen, hvilket måske løfter det samlede resultat?.
Resultat 2008
17 udgået
9 uden bud
26 tilbage
49 solgt til hammerslag
Uanset hvad, så var der bare rigtig mange dejlige åringer, og ud over at det jo ikke står til at ændre hvordan de er skabt, så var de pæne og velforberedte til auktionen..
Auktionarius, Henrik Villadsen og Carsten Bundgård kæmpede en brav kamp for at få bud på de fremviste, og nogen gange måske også for længe, så det efterhånden blev en pinagtig lang forestilling. Men selvfølgelig er det en svær balancegang. Men de mistede da efterhånden selv koncentrationen, så reserveprisen på katalog nr. 56 blev glemt, og hammerslaget på 25.000 til Torben Christensen måtte "trækkes tilbage" og derudover stillede der to købere til katalog nummer 41, som både træner Birgitte Nielsen og Ole Larsen mente at have fået hammerslag på. Vi kunne godt se det gik galt, for både gul og blå spotter markerede et bud på 22.000, og idet auktionarius "glemte" at sige hvilken spotter der havde budet, skete fejlen. Jeg kan af resultaterne se, at Birgitte Nielsen blev den glade ejer og Ole Larsen "mistede" chancen for at erhverve hesten. Hvad værre er, så fik opdrætteren vel ikke mulighed for at opnå den optimale pris. Men det er måske hvad der sker på en auktion?
Et af dagens scoop må være at Lars Kelp fik hammerslag på kat nr. 34, en helbror til Kaiser Suzek og halvbror til Emil (indtjening tæt på 750.000 sek indtil videre) for 45.000,- Man foranlediges til at tro at der må have været noget galt med hesten, men i hvert fald ikke noget jeg kunne se, og så tror jeg næppe Lars Kelp ville have budt på den heller. (Nå ja, om det bliver et scoop vil jo vise sig i løbet af de næste par år)
Kat. 34
Lidt flere billeder af åringerne i ringen - så må jeg gøre auktionen "færdig" fredag, idet jeg ikke får tid de næste to dage.

Kat. 16

Kat. 21

Kat. 22

Kat. 24

Kat. 32

Kat. 33

Kat. 35

Kat. 36

Kat. 37

Kat. 38

Kat. 39

Kat. 40

Åringsauktion 2008
Starter med bileder af de dyreste åringer. Da klokken er blevet mange når jeg ikke mere i dag, men der kommer meget mere fra auktionen..
220.000 dkr
kat nr 27
Hingst v. Diktat - Lyceta
Opdrættet af Stutteri Elverdam
Køber var Sandie Kjær Nortoft, L. & J. Westh

200.000 dkr
kat nr 9
Hingst v. Academy Award - Starving
Opdrættet af Stutteri Hjortebo
Køber var L. Reuterskiöld Jr.

200.000 dkr
kat nr 65
oppe v. Sholokhov - Epik
Opdrættet af Stutteri Løkkemarken
Køber var Stall Inco.

Den lykkelige køber efter hammerslag

150.000 dkr
kat nr 46
Hingst v. Sovjet Star - Trabea
Opdrættet af York Stutteri
Køber var Stall Inco.

120.000 dkr
kat nr 9
Hoppe v. Keltos - Autarcie
Opdrættet af Morten Buskup
Køber var Lone Kaj-Nielsen.

95.000 dkr
kat nr 20
Kalansi - Bright Tessa
Opdrættet af Stutteri Korsgårdenen
Køber var Johan Reuterskiöld, komm.

--------------------------------------------------------------------------------------
Fredag 5. september
Så er det dagen før auktion. Som opdrætter må man have sommerfugle i maven. Kataloget indeholder mange spændende åringer, selvom flere er meld fra igen. Men det er jo ganske naturligt, at nogen sælges inden. Lad os håbe at den generelle afmatning som der hele tiden snakkes om ikke smitter alt for meget af på købelysten i morgen.
Her er de to åringer fra Stutteri Nova på vej til auktionen.
Hoppe efter Idaho Quest - Love Messenger

Hingst efter Mandrake el Mago - Sypha

--------------------------------------------------------------------------------------
Stutteri Østerbygaard
Da jeg nyligt var en tur i Jylland, kiggede jeg forbi hos Jens Jørgen og Inger for at se deres åringer, inden de skal på auktion. Og det er ikke fordi at vi skal have en åring!
I år er der på stutteriet to vallakker og en hoppe, og det er, som de fleste steder, rigtigt dejlige heste.

Hoppe 07 v. Final Appearance - Polly's Saga

Hoppe åringen ved Final Appearance - Polly's Saga er halvsøster til bl.a. Clauses Cherie og Clauses Polly, som begge er i træning hos Brian Wilson. Clauses Cherie sluttede i sin seneste start som fin 3. i Fabella løbet, og har nu handicap 70. Clauses Polly har været en af de tidlige 2 åringer i år, og allerede startet 5 gange. Det har resulteret i 2 andenpladser og to yderligere placeringer. At den har været uplaceret én gang, var efter min helt personlige mening rytterens skyld.
Clauses Polly som åring i 2007

Northern Hill - Cascina

Det første og eneste Northern Hill afkom på Dansk Åringauktion er denne smukke vallak efter, ja, Northern Hill og Cascina. Cascina har to startende afkom i Danmark. Lagoa Do Pau, som har været 5. i Petit Prix og senest anden i Odense. Mere kendt er nok den hurtige, 4 årige hoppe Kinnari, som indtil videre har vundet 4 løb og nu står i handicap 77.
Northern Hill må være en af de bedst trukne fuldblods avlshingste (hvis ikke den bedste) der står i Danmark. Selvfølgelig er det altid et spørgsmål om hvem man spørger, men det syntes jeg i hvert fald.
Kinnari v. Cajun Cadet - Cascina som føl i 2004.

Vallak 07 ´Dexterity - Fablie

Vallak, som er ud af Dexterity og Fablie. Fablie er nært beslægtet med gode Farouge, og desuden er hun mor til den Bent Olsen trænede 2 årige Forty Four, som senest vandt i sin debut.
Forty Four som åring i 2007

--------------------------------------------------------------------------------------
Århus 28. august
I går tog jeg til Århus med Mehmaas som skulle starte i dagens første løb, og afleverede samtidigt Steady hos Birgitte Nielsen og Papillon hos Lars Jacobsen. Jeg mener helt sikkert Mehmaas var klar til en forbedret præsentation, men ikke første gang, smed han håndklædet i ringen, og gad absolut ikke præstere noget som helst. Som sidste i mål pullede han op med en puls på 92 som efter 10 minutter var faldet til 72, og han drak ikke en kvart spand vand. Men spise sin aftensmad, inden vi drog hjemad, det kunne han godt.
Løbet blev vundet af Tacanas, som dermed holdt sejers stilen for Johnny Reimer.
Tacanas fører på vej ind i opløbet, og ingen af de
andre formår at trække forbi.

I dagens andet galop løb gentog Sin Cocos / Juan Pinto succesen fra Odense og vandt. Som startbillederne viser, fik de klart den bedste start, og siden øgede de bare føringen, så de ramte opløbet med et forspring, de andre ikke kunne hente. Kig selv.




Starten af opløbet

Den silende regn og mørket gjorde desværre at jeg ikke kunne flere billeder til dagens senere galopløb.
--------------------------------------------------------------------------------------
Odense 27. august
I dagens første galopløb snød forhåndsfavoritten Dylan og det blev i stedet Keld Chr Karlsen trænede Our Line der krydsede målstregen først. der var kamp om de næste placeringer, som faldt ud til lokale Fakirs / Le Tølbøls fordel med Sir Spencer og Dylan på de næste pladser.



Dagens andet løb fortabte sig i mørket, og det gav ikke megen fornøjelse for publikum. Til gengæld kunne Lone Bager glæde sig over en double, med henholdsvis Line Prince og De Luca som første og anden i mål. Man må sige at Cathrine Weilby forvandlede Line Prince, som denne gang skiftede fra sidst til først i mål.


--------------------------------------------------------------------------------------
Dusty har midlertidigt hukommelses tab - ser ud som
om det er første gang han ser Roxy

Roxy prøver at komme i kontakt, men Dusty er ikke
helt med på den

Hjernen fungerer igen. Det gik op for Dusty, at Roxy
ikke er farlig.....

--------------------------------------------------------------------------------------
Søndag 24. august
Lidt forsinket, men i torsdags var jeg på banen med Mehmaas og Steady. Mehmaas gik arbejde sammen med Jettes Simba og Steady var bare ude og cantre sammen med Elleve (One More Than Ten).
Mehmaas og Pernille sammen med Jette på Simba

--------------------------------------------------------------------------------------
Onsdag 20. august
San Luca, som vandt Dansk Oaks for dens opdrætter og ejer Stald Recent, er i år i fol ved Academy Award. Billedet er taget i juli 2008, en trivelig dame!

--------------------------------------------------------------------------------------
Mehmaas er starterklæret i Århus den 28. august. Løbet er over 1550 meter med 12 deltagende heste. Det er hans favorit distane, og han er nu lettet så han står i hcp 52, så kan han ikke være med der, må vi vist seriøst overveje en ny karriere for ham ;o) Han var lige ude i går, hvor Martin red en tur på ham sammen med Louise på Gajo. det så fornuftigt ud. I morgen, torsdag, tager vi en tur på banen og mødes med Jette og Marianne, som begge har deres heste med også.

--------------------------------------------------------------------------------------
Søndag 17. august
Smed
I dag var Mehmaas stadig øm, så vi ringede efter smeden. Problemet blev hurtigt lokaliseret, han har simpelthen fået en trykning midt på strålen. Jeg hentede fluks kameraet og tog et billede. Man kan måske også se hvor flade hove han har, eller er det fordi jeg ved det? Han er blevet udstyret med et par poppede læder såler, og nu er han fuldstændig ren gående igen.

--------------------------------------------------------------------------------------
Lørdag 16. august
Distance
Louise og jeg stod tidligt op - syntes snart det er hver weekend - og tog hestene ind for at fodre. Så kørte vi til info møde på distance stævnet, for derefter at køre hjem igen for at hente Mehmaas.
Hestene om morgenen. Vi måtte ud og vække Mehmaas,
Gajo og Tusse!

På vej derud var jeg rystende nervøs for hvordan han ville opføre sig. Vi skulle vente 1½ time fra indledende dyrlæge kontrol til start, så det kunne godt blive lang dag, hvis han var hyper. Men mine betænkeligheder blev gjort til skamme. Han opførte sig bare EKSEMPLARISK! Efter lige at have kigget lidt på omgivelserne og de andre heste, fulgte han med os rund som en hundehvalp.
Ved den indledende dyrlæge kontrol var hans puls på 55, lidt høj. Den var faldet til 44 efter turen, ved den afsluttende kontrol, så det var flot. På turen var der mange stier med grus og sten, og det er ikke godt for Mehmaas og hans flade såler, så han var desværre blevet øm og kunne ikke godkendes af dyrlægen. Stævne smeden visiterede hovene, og kunne konstatere ømhed, så næste distance han skal ud på, bliver med såler. Det burde jeg selvfølgelig have tænkt på inden, men i år har det jo gået så fint med hans hove. Men man lærer (heldigvis) så længe man lever.
Bortset fra det var det en rigtig positiv oplevelse hvor nem han var at have med til stævne og det bliver forhåbentlig ikke sidste gang vi er afsted.
Louise og Mehmaas inden afgang

Så er de afsted.

Så er de tilbage fra de 10 kilometer gennem smuk
natur.

Afsluttende dyrlægekontrol. Bemærk lige hvor rolig
han er!

--------------------------------------------------------------------------------------
Tirsdag 12. august
I morgen er der løb i Odense - uha - nervøs som altid :o) Har endnu ikke besluttet om vi kører hestene derind om morgenen tidlig, eller prøver at nå det efter fyraften. Og på lørdag skal Mehmaas allerede på den igen, han skal jo ud til distancestævne. Læs den fine artikel i Midfynsposten HER.
Papillon og Steady gik gallop i går - altså på folden. Men det var fordi naboens lille shetter hingst igen var "brudt ind" og så kommer de helt op at køre. De har gået på fold døgnet rundt i nogen tid, da de ikke var i orden. Der var ikke rigtig andet at gøre end at vente. Men efterhånden ser det fint ud igen. Papillons bag knæ låser ikke mere og Steady har formået at holde skoene på, så han er heller ikke øm mere. Så nu venter vi bare på en lejlighed til at de kan komme til Århus. Om Papillon så kommer til at fungere i træning, altså om han holder sig skadefri, kan vi kun håbe på.
De går også godt med babyerne. Nogle gange ligner de som små drenge, der prøver at overgå hinanden. "Hvem kan ta den største bid af træstubben".... andre gange leger de bare - men nu leger de næste hele tiden (når de ellers ikke spiser)


--------------------------------------------------------------------------------------
Søndag 10. august
Den sidste feriedag har jeg bare daset og været på visit. Kørte forbi hos Jette og hun var på vej til Frydenlund/Laser for at se de nye heste, som Marianne har købt på auktion i Doncaster. Det er to dejlige individer, som begge står i starten af 60 i handicap, så de passer fint ind i provinsen.
Vi så hestene blive lukket på græs, og der er ingen tvivl om at det var noget de nød! Og den grå er jo billedskøn, så jeg kunne ikke lade være med at tage en masse billeder.







--------------------------------------------------------------------------------------
Så skete det!
Her til aften skete det endelig - Roxy og Dusty begyndte at lege. Godt nok fik Dusty ret hurtig nok og løb tilbage til sin mor og tante, men det er da en begyndelse! Først blev der hilst, og siden blev der stejlet som det hører sig til med to små hingste.


--------------------------------------------------------------------------------------
Lige et par billeder, bare sådan for sjov. Desværre husker jeg ikke løb og hestenes navne.
Fyn 26.07.08

Derbydag

--------------------------------------------------------------------------------------
Fredag 8. august
Sidste dag i ferien, nu er der kun w-e tilbage. Så den skal rigtig nydes med at få lavet lidt af alt det jeg ikke har nået, og med at læse et par bøger. Hestene skal ikke lave mere inden de skal starte i Odense på onsdag - kan jo nok ikke ændre på formen alligevel. Mehmaas er så klar som han har været hele sæsonen, det er der vist ikke meget forskel på. Hvis han klarer de 1800 meter (han er jo efter sigende udpræget sprinter) så er han i pengene igen. Jeg syntes dog ikke han så flad ud i opløbet sidst han gik 1650 i Odense, så som Line siger, han må bare klemme ballerne sammen de sidste 150 meter.
Gajo mangler nok et arbejde, og har jo lavet minimalt siden sidste start. Til gengæld er han behandlet i koden og fundet 100% i orden, så hvis det holder, og han ellers får et lidt heldigere løb end sidste gang, tror jeg også han er i pengene. Det er lidt af en test, hvorfor Carsten også rider ham igen. Så kan han måske sammenligne de to starter.
De gik et let arbejde på 600 meter i onsdags, for sandbanen i Odense er stenhård ved overkørslen og i opløbet, så når det har regnet så meget som nu, er det som at ride på cement med en sandsuppe der flyder ovenpå. Derfor gik de kun stærkt på bagsiden. Det er lidt træls, men sådan har den været siden vi begyndt at komme på banen.


Den nye føl "basse" har fået navn. Vi har bestemt os for Roxy Laser - så se op for ham om et par år. Så der skal snart være dobbelt barnedåb!
Det går også meget bedre med familie sammenførings projektet. Føllene har nu fået tilladelse til at besøge hinanden. Oftest mødes de på neutral grund, midt mellem hopperne. Det er blevet til lidt kiggen og biden, så nu varer det nok ikke længe før de rigtigt begynder at lege sammen.

--------------------------------------------------------------------------------------
Mandag 4. august
Startlisten til Ålborgs galopløb i dag afslørede at Louise Møller er blevet til Louise Faber - et stort tillykke herfra ;o)
Charlotte´s Obelix sejrede igen - også stort tillykke til dem!
(billedet er fra FVB 260708)

--------------------------------------------------------------------------------------
Søndag 3. august
I dag har været lidt af en "off" dag, da vi var til fødselsdag i går og kom sent i seng. Sådan går det jo når man er i godt selskab - men vi er godt nok lidt trætte ;o).
Dusty har brug for en lege kammerat, og vi har snakket lidt om hvad vi kunne gøre. Vi kunne købe et føl på auktion i England, men efter mange overvejelser besluttede vi, at det ikke skule være et fuldblods føl. Desværre er det jo vanskeligt at få redet eller trænet galopheste på Fyn, idet der ikke er trænere der tager "fremmede" heste ind. Ryttere er der heller ikke, og det er bare for langt væk at have hest i træning i den anden ende af landet. Derfor besluttede vi at investere i et trav føl i stedet. Nu kender vi jo absolut intet til trav heste. Så vi ringede til Marianne på Stutteri Laser, og det resulterede i at et nyt føl flyttede ind i dag sammen med sin mor. (Hoppen vender dog hjem til Stutteri Laser når føllene er vænnet fra). En hingst fra marts 08 efter Mr. Flirt og Made in USA. Det bliver spændende og sjovt at prøve noget nyt!
Familie sammenføringen er dog lidt problematisk, idet gamle Michel, som jo er reserve mor for Dusty, ser det som sin fornemste opgave at forsvare Wind of Change og Dusty, og jager de to nye væk hele tiden. Nu får de lige et par dage til at vænne sig til hinanden, og så håber vi det bliver bedre. eller må Michel over til de store drenge.
"Basse"


Dusty

