JVB 25. maj - Vi vandt - lol!

Mehmaas har kun været i gang i 7 uger, men er jo en gammel herre der ligesom selv bestemmer hvad han har lyst til at lave. Nogle dage arbejder han fint, andre kan vi lige så godt bare sadle af igen. Men efter et par arbejder sammen med Breeders Love inde på banen vurderede vi, at tiden var inde til at han fik et løb i kroppen. Så det var vores forventninger da jeg drog til Århus med den gamle. At han han vandt, selvom det var knebent, var derfor en stor overraskelse - og glæde, selvfølgelig.

Denne start var faktisk lidt af et jubilæum, idet han startede for 125 gang! Og han viste at han i hvert fald stadig er fit for fight ved overraskende at vinde. Jeg tror at han løb lidt over evne, men må virkelig have haft lysten til at kæmpe, især efter at få serveret et drømme løb af Line J. Nielsen.


Mehmaas (med blinkers) og Breeders Love går arbejde i sidste uge.

Dagens andet galopløb blev efter hård kamp vundet af lokale Farndale, som , godt hjulpet af Carsten Rasmussen, henviste stald kammeraten Hale Bop til andenpladsen. Farndale blev Birgitte Nilsens sidste vinder i 2006 og blev med sejren denne dag så også staldens første vinder i 2007. Ligesom da parret skar målstregen først i 2006, kunne man på publikums klapsalver høre, at det var en populær hjemmebane sejr.


opløb


Fandale og Carsten sammen med en glad ejer.